Opdatering og revidering af eksisterende designmanual efter nyt website
Børnenes Hovedstad A/S i Billund er et samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden, der sammen arbejder for at skabe et Børnenes Hovedstad med legen som omdrejningspunkt.
Leg er en af de vigtigste ingredienser i at udvikle kreative, sociale og problemløsende børn – og voksne – som tager del i en global og foranderlig verden og skaber gode liv for sig selv og deres omgivelser. Derfor er Børnenes Hovedstads budskab også ”Lad os lege verden bedre”. Udgangspunktet for Børnenes Hovedstad er Billund. Byen og kommunen er rugekasse for projekter og aktiviteter indenfor leg, læring og kreativitet, byudvikling i børnehøjde og erhvervsudvikling.
Jelling Bogtrykkeri har haft fornøjelsen af at lave en opdatering af Børnenes Hovedstads DesignGuide incl. justering af logo. Resultatet er en designmanual, der sætter den visuelle ramme for marketingaktiviteter og profilering. Manualen er delvis tilgængelig på hjemmesiden og gør det nemt at sikre en ensartet kommunikation af det fantastiske projekt og initiativ.
Læs mere om Børnenes Hovedstad på www.børneneshovedstad.dk