Grafisk design og produktion af skolebøger.
Jelling Bogtrykkeri har haft fornøjelsen af at stå for den grafiske del af 2 nye lærebøger til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Bøgerne er rigt illustreret og har relaterede opgaver til hvert enkelt kapitel, så børnene fastholdes i det skrevne materiale. En letlæselig font blev fundet og der er taget højde for læsernes alder i forhold til fontstørrelse og øvrig grafik. Der er lavet grafiske ikoner, som er med til at skabe en variation i bogen, men også så bogen blev lettere at forstå. Vi modtog tekst og billeder og har sammen med forfatterne produceret bøgerne. Bøgerne viste sig hurtigt at være en succes - og et genoptryk er allerede lavet.
Bestilling af bøgerne online
Jelling Bogtrykkeri har stået for design, rentegning, tryk og efterfølgende forsendelse af bøgerne samt sat et online bestillingssystem op for bøgerne, så administrationen og markedsføringen af bogen blev så effektiv som muligt. Bogen kan naturligvis også ses online. Men mange foretrak altså det trykte medie og et klassesæt til børnene.