Vi er altid klar til en uforpligtende snak.
Svendborg Medie- og Sports Efterskole har fået et nyt look. Skolen hed tidligere Rantzausminde Efterskole.
Med linjer som adventure, amerikansk fodbold, basketball, dans, film/TV, mediekunst og verdensborger er skolen det perfekte udgangspunkt for et udviklende år for dens elever – nu med ny grafisk identitet.
Skolens navn kan forkortes SMSE, hvorfor dette afspejles i den grafiske form af logoet, farverne symboliserer skov og vand, som skolen er omgivet af.
Jelling Bogtrykkeri har lavet design af logo, brevlinje med konvolutter, brevpapir, mailsignatur og visitkort, samt design til diverse flag, skilte og brochure – så den grafiske linje går igen på alle skolens kommunikationsmaterialer.
Processen har taget knap 2 måneder – fra opstart til levering af de første elementer.
Se mere om skolen på www.smse.nu