Grafisk identitet skaber rammen for al kommunikation og markedsføring.
Vejle Musikteater har gennem mange år været en stor succes og succesen synes at fortsætte. I løbet af samarbejdet var det tid til at modernisere det grafiske udtryk og finde en grafisk og visuel designramme, der kunne være med til at gøre teatret endnu stærkere som brand. Gennem en strategiproces blandt medarbejderne i teatret, var det at have hjertet med i alt hvad de gjorde meget vigtigt. Derfor var det også naturligt at bruge hjertet som en del af den grafik der i dag bruges. Løbende er der udviklet på designet, da det udvikler sig i takt med nye medier og muligheder.