Du er altid velkommen til at kontakte os.
Afdelingsleder, projektleder, salg
Fra bly til web
Jelling Bogtrykkeri – knap 80 år siden. Historien om Jelling Bogtrykkeri går helt tilbage til bogstaver sat i bly frem til nutidens Mac-computere og digitale trykmaskiner.
Trykkeriet er grundlagt af bogtrykkerparret Grethe og Jens Bækgaard Jensen den 10. maj 1937. Trykkeriets første adresse er Vejlevej 10. De første ordrer hentes hjem på cykel fra nær og fjern. 1. januar 1964 afhændes trykkeriet til Birgit og Conny Bæk Hansen. 1966 købes Jelling Avis, Bredsten og omegns Avis og Annoncebladet for Nørup, Randbøl og Vandel. Christen Buch, avisens stifter og mangeårige udgiver, ønsker at afhænde bladet for at gå på pension. 1968 bliver pladsen for trang på Vejlevej 10 og Vejlevej 18 købes. Bygningerne indeholdt tidligere Jellings første andelsmejeri og senere andelsvaskeri. Efter en ombygning flytter trykkeriet ind i nye og større omgivelser. 1973 købes den første offsetmaskine. 1978 udvides bygningen med 210 til ca. 500 kvadratmeter. Den positive udvikling fortsætter. 1985 flyttes der til nyopførte lokaler på Nordkrogen 19. 1993 købes den første 4-farve maskine, en Heidelberg Speedmaster 52x72. 1995 bygges en hal til papirlager og forinden har man taget en del af loft-etagen i brug som arkiv og lagerområde. Der rådes nu over ca. 1700 kvadratmeter. 1997 bliver Jelling Bogtrykkeri miljøcertificeret efter ISO 14001 standarden og opnår certifikat til Svanemærket produktion. Licens nr. 541.096. 1998 udskiftes Speedmasteren med en ny Komori 40. Et fuldautomatisk vidunder, der kan alt i formater op til 72x103 cm og med en hastighed på op til 15.000 tryk/timen. 1999 etableres eget bogbinderi i januar måned, som kan udføre falsning og samleheftning af brochurer og tidsskrifter. Omkring samme tidspunkt startede vi med at lave de første hjemmesider.
Generationsskifte
I 2004 foretog Jelling Bogtrykkeri et generationsskifte, hvor børnene Carsten, Torben og Susanne Bæk Hansen overtog virksomheden. I mellemtiden er der både kommet et forlag til virksomheden, nemlig Forlaget Jelling, som Conny og Birgit Bæk Hansen etablerede for at kunne udgive kunstbøger og lokalhistoriske udgivelser, som parret brændte så meget for. Lokalavisen Jelling var også en del af Jelling Bogtrykkeri. Lokalavisen Jelling blev senere solgt fra og drives i dag af Jydske Medier. Senere købes Vejle Grafisk i Vejle og kommunikationsudvikling og WebDesignCenter flytter til Vejle i Vejle Grafisk lokaler ved Vejle Musikteater. Dette for at sikre en større nærhed til det voksende marked i trekantsområdet.
Efter nogle hårde år i den grafiske branche køber PrinfoVejle aktier i ATM-Arktryk Midtjylland, hvor de sammen med andre trykkerier producerer offset trykopgaver i døgndrift. Dermed flyttes de største trykmaskiner også til et mere effektivt set-up, men hvor medarbejdere og kvaliteten følger med. I Jelling investeres der i digitaltrykmaskine, der kan trykke i offset kvalitet, så vi kan tilgodese det stigende behov for digitale tryksager og print. Leadtiden for produktion af de små oplag bliver ekstremt kort og antallet af opgaver, der i dag laves på digitalmaskinen, er hurtigtvoksende.
Vi håber, den positive udvikling fortsætter, og byder velkommen til fremtidens samarbejde i spændende omgivelser – i dag både i Vejle midtby og i Jelling.
Historien kort fortalt
2022 Jelling Bogtrykkeri skifter adresse til Essen 24, 6000 Kolding
2020 Jelling Bogtrykkeri skifter adresse til Essen 22, 6000 Kolding
2019 PrinfoVejle er blevet en del af Scandinavian Print Group og skifter derfor navn til Jelling Bogtrykkeri – igen
2016 Bureauet PrinfoVejle flytter sammen med trykkeriet i Jelling
2014 PrinfoVejle investerer i kacheringsmaskine, til soft, mat og blank kachering på digitale opgaver.
2014 Bureauet PrinfoVejle ansætter AD/Grafiker med designbaggrund.
2014 WebDesignCenter flytter til egne lokaler på grund af pladsmangel.
2011 PrinfoVejle investerer i digital trykmaskine i Jelling, så vi kan servicere endnu hurtigere og i små oplag.
2011 PrinfoVejle køber en del af ATM i Ikast og bliver en del af produktionsfællesskabet i forhold til offset-produktion og færdiggørelse.
2010 Design og kommunikationsmedarbejdere samt WebDesignCenter flytter til Vejle.
2009 Vejle Grafisk i Vejle centrum købes.
2006 CTP anlæg indkøbes 1. april.
2006 Jelling Bogtrykkeri skifter navn til PrinfoVejle - Jelling Bogtrykkeri.
2005 Der udvides med kompetencecenter omkring Kommunikationsudvikling.
2005 Strategi for fremtiden og mission udarbejdes.
2004 Næste generation: Susanne, Carsten og Torben Bæk Hansen overtager virksomheden efter deres forældre.
2001 Bliver forhandler af CMS systemet Tangora.
2000 Web Design Center etableres.
1999 Eget bogbinderi etableres.
1998 Den tidligere Speedmaster udskiftes med en ny Komori 40.
1997 Certificeret til Svanemærket produktion.
1997 Miljøcertificeret efter ISO 14001.
1997 De første hjemmesider laves.
1996 Er med til at starte Prinfo op som en erfa-gruppe.
1995 Der bygges en hal til papirlager. Der rådes nu over ca. 1700 m².
1993 Den første 4-farve maskine købes.
1985 Der flyttes til nyopførte lokaler på Nordkrogen 19.
1978 Udvider med 210 m² til ca. 500m².
1973 Den første offsetmaskine købes.
1967 Vejlevej 18 købes.
1966 Jelling avis overtages.
1964 Trykkeriet overtages af Birgit og Conny Bæk Hansen.
1937 Jelling Bogtrykkeri grundlægges af Grethe og Jens Bækgaard Jensen.