Vil du mere om kunsten og kulturen hos Jelling Bogtrykkeri, er du meget velkommen til at kontakte os.
Afdelingsleder, projektleder, salg
Kunst er at fordybe sig i et emne, kunst kan skabe innovation, kunst kan tænke det umulige
Kunst hos Jelling Bogtrykkeri skaber miljø, og når man besøger huset, føler man sig omgivet af gode venner - nemlig de kunstnere, som har været en stor del af huset gennem årene.
Gennem alle årene i det gamle Jelling Bogtrykkeri har kunstnerne spillet en stor rolle, fordi de altid har været med til at sætte kulør på hverdagen og med deres kvalitetskrav været med til at holde bogtrykkeriet til ilden. For hvis man kan trykke kunst, kan man trykke hvad som helst... sådan var holdningen og det har holdt vand igennem alle årene.
Vi tager stadig kunstnerne med til trykstart, når der er behov for det. Ved produktion af kunstbøger og kunstplakater eller postkort kan rådgivning om papir gøre en forskel og udgøre en ekstra dimension til værket.
I Jelling har vi en kunstnervæg med signaturer og små tegninger fra de kunstnere, vi har arbejdet for gennem tiden og Knud Nielsen har lavet værker direkte på vægge og døre.
Vi prøver at være lige så skøre, omhyggelige og nysgerrige med det vi laver, som de kunstnere vi møder. På den måde er kunsten stadig en ledetråd for godt håndværk for os.