Vi står altid klar til at rådgive omkring formater og papirvalg. En bog er en anden oplevelse end at se det hele på nettet.
Afdelingsleder, projektleder, salg
Jelling Bogtrykkeri har trykt den flotte helbindsbog om det nye LEGO® House. En smuk bog om et fantastisk hus.
Det tog syv år med lige dele kreativitet, hårdt arbejde og dedikation at leve op til LEGO® mottoet: ”Kun det bedste er godt nok”. Der blev drømt, leget og lært undervejs i processen, indtil visionen endelig blev til virkelighed. Det nye LEGO® House er en unik oplevelse, og for at vise og fortælle om vejen til det nye oplevelseshus, har LEGO® House fået lavet en bog med historierne bag det nye hus. Bogen er rigt illustreret med flotte billeder.
Det er den kendte arkitekt fra BIG, Bjarne Engels, der har tegnet LEGO® House og den arkitektoniske oplevelse fornægter sig ikke. Der er tænkt over hver en detalje, så huset og de mange LEGO® oplevelser smelter sammen. Det kan varmt anbefales at besøge LEGO® House i Billund. Du bliver som barn igen, og du, dine børn og børnebørn får en oplevelse for livet.
Billederne i bogen er taget af den danske fotograf Jens Honoré. Bogen er lavet som en helbindsbog med omslag og smudsomslag med blank kachering. Den er på 212 sider og trykt i 2.000 eksemplarer. Bogen koster 249,- kr. og kan købes i LEGO® Store i Billund. Man behøver ikke billet for at komme ind i butikken.